Jeg har i mange år deltaget i fotomarathon både i Danmark men også i udlandet.
Fotomarathon er en konkurrence i fotografens mestren i fortolkningen af et emne. Det handler udelukkende om hvad fotografen kan i det enkelte øjeblik og ikke hvordan et billede kan manipuleres i det digitale mørkekammer.
Der må nemlig ikke redigeres i billederne.
Billedet behøver ikke være fotografisk godt men en afspejling af hvordan et emne fortolkes.
En fotomarathon kan vare i 6, 12 eller 24 timer med 6, 12 eller 24 emner. Billederne skal tages i rækkefølge og der må kun afleveres 1 billede til hvert emne. Er man først gået i gang med emne 2, så må man ikke tage flere billeder til emne 1 med mindre man vil starte helt forfra. Men husk der er tid på konkurrencen.
Her kan du se lidt billeder fra nogle af de konkurrencer jeg har været med i.